Sikkerhedskopiering

Online backup - Den ultimative backupløsning


For mange private vil en online backup være den ultimative backupløsning. Dette er selvfølgelig et postulat, men denne artikel vil forsøge at klarlægge hvorfor dette ofte vil være en korrekt udmelding.


Selve navnet "online backup" forklarer næsten hele fænomenet. En online backup, er en backup som ligger online på internettet. Meget mere kompliceret er det ikke. I praksis laves en online backup ved at du abonnere på en backupløsning hos en online backup leverandør. Leverandøren giver dig et backup program, som du bruger til at lave backup, opdatere din backup eller gendanne filer. Selve din backup er fysisk placeret på en server hos leverandøren.


Den primære grund til at en online backup er en god løsningen for private, er at dens virkemåde gør det nemt at have en backup. Som bruger skal du kun klikke lidt rundt i et backup program, hvilket er ret nemt sammenlignet med andre backupløsninger. Du skal ikke til at rode med noget hardware, om det så er i form af DVDer, ekstra harddiske eller USB nøgler. Du slipper helt for at skulle tænke på hvordan f.eks. din ekstra harddisk bliver opbevaret et sikkert sted (læs f.eks. artiklen "Opbevaring af backup"). Det er din backup leverandørs ansvar at sikre at der er backups af din backup, og at de er opbevaret ordenligt.


Noget som er rigtigt smart ved at du som bruger nemt kan lave en backup er at du får nemmere ved at overhoved en konstant opdateringsfrekvens. Den normale hindring er at det er bøvlet at opdatere sin backup, hvilket betyder at det er meget fristende at springe over en opdatering. En bliver til flere, og så har man i praksis ikke en backup mere. Med en online backup kræver det ofte kun enkelte klik at opdatere din backup. Da backup serveren er online 24 timer i døgnet er det også muligt at sætte din backup til automatisk at blive opdateret. I så fald vil du ikke skulle andet end at kontrollere engang i mellem at din backup faktisk er i orden. Dette ville du ikke kunne gøre hvis du bruger en ekstra harddisk som fysisk skal kobles til og fra computeren.


Udover de allerede nævnte grunde, så hjælper det også at en online backup ofte tilbyder at det man ellers kunne ønske sig af en backup. En online backup vil f.eks. kunne beskytte imod alle de trusler som er beskrevet i artiklen "Hvad beskytter en backup imod". En online backup vil være beskyttet på samme niveau som den fysiske beskyttelse som er beskrev i artiklen "Opbevaring af backup". Og sidste men ikke mindst giver den mulighed for en god opdateringsfrekvens. Så altså alt hvad man kunne ønske sig af en backup, og så kræver det samtidig en forholdsvis lille arbejdsindsats.


Men selvom der er en masse positive ting at sige om online backups, så er der selvfølgelig også nogle negative ting. Hvilket der for øvrigt altid er i forhold til backupløsninger.


Den negative side af online backups er hastighed. Problemet er at selv om internet forbindelser er begyndt at blive hurtigere, så er de stadig langt fra så hurtige som en lokalt tilkoblet harddisk, eller en DVD. Dette betyder at det tager længere tid at lave en backup og at genskabe filer. Oftest vil det ikke være så stort et problem i forhold til at opdatere en backup. Online backup programmerne kopiere ofte kun de data som er ændret, så det er altså begrænset hvor meget data der skal sendes pr. gang. Problemet er større når en backup skal oprettes eller når data skal genskabes. Så skal alle data kopieres over nettet, hvilket kan tage lang tid. Den værste tidssynder er dog oftest oprettelsen af en backup da private normalt har en lille upload hastighed. Download hastigheden er oftere større, hvilket betyder at genskabningen kan ske noget hurtigere.


En anden svaghed er at online backups har en tendens til at have mindre plads end f.eks. harddiske og DVDer. Problemet er selvfølgelig at jo flere data der skal kopieres jo længere tid tager det. Dette betyder at det kan være nødvendig at sortere i hvilke data som der laves backup af. Det er sjældent en god ide at lave en komplet kopi af en hel harddisk.



Du kan læse mere om sikkerhedskopiering på vores sikkerhedskopieringsside eller om Excovery backupløsningen på produktsiden.