Om virksomheden
Nyheder
Pressemeddelelser
Excovery 1.0

29. august 2005


Slutningen af august har altid været ensbetydende med at sommeren var ved at være forbi, og at efteråret så småt begynder. 2005 er på dette punkt bestemt ikke en undtagelse, men i år er sommeren ikke ene med den historie. Historien dækker nemlig også Norm projektet.

Norm projektet har i flere år dannet rammen om udviklingen af et sikkerhedskopierings system. Dette system har været ud i en række beta udgaver, og har været igennem en lang modningsproces. Men samtidig med afslutningen på sommeren så er modningen af Norm også ovre. Hen over sommeren er de sidste ændringer blevet gennemført og klienten ændret på en lang række punkter. Listen over ændringer er lang, faktisk længere end nogen af de gamle beta udgaver kunne præstere. Kernen i ændringerne har ligget i at forbedre den tidligere beta 5 klient, på de punkter som viste sig at være svage. Der har derfor været brugt meget tid på at optimere kopierings processerne, sådan at sikkerhedskopien og gendannelsen nu fungere optimalt. Samtidig er software opdaterings processen også blevet gjort hurtigere, da denne funktion tidligere har været kritiseret for at være for langsom.

Som et punktum for afslutningen af Norm projektet, så har det udviklet produkt fået sit endelig navn. Produktet er blevet døbt Excovery. På grund af ændringerne af navnet vil den gamle Norm Light klient ikke kunne opgraderes til Excovery klienten. Den kræver en ny installation. Hele processen omkring skiftet kan læses på support siden.

Med Excovery 1.0 systemet markeres starten på en ny periode for RestoreIT. Tidligere har fokus ligget på at skulle udvikle sikkerhedskopierings systemet, men ny flyttes fokus over på at udnytte det potentiale som systemet indeholder. Systemet skal sættes drift, og det samme skal virksomheden. Derfor vil der i den kommende tid blive lavet en række ændringer. En af ændringerne kan gå hen og få indflydelse på alle de hidtidige brugere af systemet. Der skal indføres betaling for brug af systemet. De tidlige brugere af Excovery systemet, vil dog ikke blive over set i denne proces. De har bidraget positivt til i udviklingen af den færdige software, og derfor vil disse kunder også opnå fordele i det endelige system. Intet ligger dog på plads endnu, så der kan gå noget tid inden ændringer vil blive udført.



Gå til nyhedsoversigten